Tove og Baloo, Hundeliv nr. 2, 2009

Hermed et lille indlæg fra klassens tykke dreng

Jeg vil lige fortælle lidt om mig selv. Jeg er et stort sort pelsdyr, og jeg har lige haft 1 års fødselsdag.. Jeg elsker at gå i skole men jeg er lidt tungnem og er let til at blive distraheret, når jeg får undervisning, for jeg elsker andre hunde og nogen, som vil snakke med mig, det er noget af det bedste, jeg ved. Min mor og far mener, jeg kan sammenlignes med et dampbarn. Så snart læreren kigger væk, så er jeg klar til at lave ballade, så måske skal jeg have en støttepædagog. Men det er bare helt i orden, for så er der jo en mere at hoppe op ad eller lege med.

Jeg vil gerne sige undskyld til alle jer, som har fået forstyrret jeres undervisning. Jeg er desværre den type elev, der kaster med viskelæder og forstyrrer undervisningen. I bund og grund søger jeg bare opmærksomhed. Lige fra den dag jeg blev hentet i Horsens, har jeg efter bedste overbevisning prøvet at gøre mine ”forældre” tilpas. Vi er ikke altid enige om, hvad der er rigtig eller forkert, men vi arbejder på sagen. Som da jeg f.eks. Trak 25 m haveslange ud i haven og kappede den op i 10 cm stykker. Det var rigtig sjovt! Det syntes far ikke. Er der nogen, der kan regne ud, hvor stort hullet i blomsterbedet skal være for at jeg kan ligge i det? Alt for stort syntes far. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er lidt kraftig. Det er en bygningsfejl, jeg har arvet fra mine forældre.

Jeg tror nok, mine forældre har opdaget, at en hund i min størrelse og pelspragt kræver en del rengøring i hjemmet. Jeg kan f.eks. nemt havde et fejeblad sand med ind i poterne.

For ikke at snakke om hvad der kan samles op i pelsen, der er som magnetisk på grene, ispapir, og hvad jeg måtte komme forbi.

Det kan godt være, at jeg lyder som en pestilens, men et eller andet sted holder de nu af mig alligevel. Og der er jo håb om, at jeg en dag bliver den rolige, kærlige og dejlige familiehund de kørte til Horsens for at købe.