Kirsten og Molly, Hundeliv nr. 1, 2009

Tak for apporten. Det er jo dejligt at få lov til at fortælle om sin hund.Det er svært at leve uden hund, når man har været vant til at have et firbenet familiemedlem. Det var det i hvert fald for mig.

Vi havde en lidt barsk rottweilerblanding. Vi skulle passe på, at hun ikke bed folk, hun ikke kendte. Hun kostede en mindre formue i dyrlægeregninger i årenes løb. Og da hun ikke var mere, skulle vi ikke have hund igen. Min fornuftige mand havde mange argumenter: Man er meget afhængig af en hund, det kan være svært, når man skal i byen eller på ferie. Al den ekstra rengøring, de beskidte poter på det renvaskede gulv. Hundehår overalt. For ikke at snakke om det økonomiske, foder, loppemiddel ormemiddel, vaccinationer, dyrlæge, forsikring.

I starten følte jeg mig lidt paranoid. Jeg kunne høre Freja gå i stenene på gårdspladsen, og tog mig selv i at være på vej for at lukke hende ind. Når jeg kom hjem fra arbejde om aftenen og åbnede døren, syntes jeg stadig, hun lå og logrede i kassen. Men tiden gik jo. I smug begyndte min datter og jeg at kikke på hundehvalpe på nettet. Men vi skulle jo ikke have hund igen.

Da der var gået godt to år på denne måde, skete der noget helt fantastisk. Til min fødselsdag fik jeg den bedste gave, jeg kan mindes. Min familie gav mig en ny hund. Der var ikke et øje tørt. Hun var blød og lækker, kunne kun hedde Molly.

Når jeg tænker tilbage på hvalpetiden, faldt hun utroligt hurtigt ind i familien. Hun blev renlig. Hun fandt ud af, hvad der var hendes legetøj, og hvad der ikke måtte bides i. Jeg kan huske, at vi havde besøg, og da gæsten skulle hjem, var hans snørrebånd blevet så korte, at de ikke kunne bindes. Han fortalte Molly, at det ikke var så godt. Siden den dag rørte hun ikke fodtøj. I dag kan børnebørnenes legetøj ligge på gulvet, og Molly kan behændigt finde sin egen bold.

Mollys første 8 uger var i en familie med dagplejebørn, måske er det derfor hun er helt vild med børn. Når de giver hende en godbid, slikker hun den forsigtigt ud af den lille hånd.

Da vi begyndte at gå til hundetræning, var det vist bare meningen, at vi skulle tage hvalpekurset. Men Molly blev utrolig glad, når vi skulle til træning - hun var bare klar! Det var tydeligt, at hun syntes det var rigtigt spændende at komme op og møde de andre hunde. Vi har haft mange gode timer på træningsbanen. Hvor man jo som hundefører også får frisk luft og god motion. Det er sjovt, når man kan mærke, at der er ved at være nogle kommandoer, som sidder fast. Det giver jo også Molly en frihed, når vi er andre steder. Det kunne være rigtig dejligt, hvis vi kunne komme så langt, at Molly kan kaldes ind, selv om der er noget meget spændende i farvandet. På vores daglige tur på marken, møder vi ofte en flok rådyr, og så er det bare for spændende at løbe efter dem. Det er også meget givtigt at få en lille snak i klubhuset om små og store oplevelser med hundene.

Når jeg skal på arbejde kender Molly min rutine. Så lægger hun sig i kassen og venter på en farvel-godbid og et klap. I andre situationer, hvor hun kan komme med, er hun fyr og flamme. I dagens løb følger Molly med i alt, hvad der foregår, hun er som regel lige om benene på os. Hun kan absolut ikke lide, hvis hun ikke er tæt på mennesker. Vi har et par gange haft en bekendt til at lufte Molly, når vi har vi har været i byen. Et par måneder senere, kikkede han ind. Molly blev meget glad for at se ham, og kikkede på hundesnoren, ligesom når vi skal ud at gå. Det var alligevel utroligt, at hun kunne huske det.

Da hun var hvalp og i ”lømmelalderen”, vågnede hun ofte tidligt om morgenen og begyndte at hyle og pive. Det var ret irriterende, også fordi jeg har aftenarbejde. Nu kan jeg egentlig ikke rigtig huske, hvordan det gik til, men det er altså blevet sådan, at Molly sover på et tæppe ved siden af min seng. Så går det meget bedre, og mine dage starter nu med, at jeg kan mærke en våd hundesnude på kinden og høre lyden af en hale, der logrer så meget, at bagpartiet er ved at blive skruet af. Og netop i disse dage er musvitten også begyndt at synge om morgenen. Det er rigtigt dejligt, og Molly og jeg glæder os til foråret med mange gode ture og nye oplevelser på træningsbanen.

Mange hilsner til alle i klubben

fra Molly og Kirsten.