Hold – Forår

Vi starter op med træning i uge 1 og tilbyder i foråret 4 lydighedshold og 2 agilityhold

Kunne du tænke dig en plads på et af holdene?? Så hører vi gerne fra dig 🙂                       Kontakt os allerede nu på bestyrelse@dch-oersted.dk


Hvalpehold 1 – Lørdage kl. 09.30-11.00 (modul 1)
Hvalpehold 2 – Lørdage kl. 11.00-12.30

Træner: Thomas og Søs

Hovedfokus: At få et godt samarbejde mellem hund og ejer, der kan vare ved, de næste mange, mange år.

Vi går meget op i, at lære hund og ejer at arbejde sammen og få en super kontakt, da man ikke rigtigt kan komme videre, uden kontakt mellem hund og fører. Vi træner ud fra positiv indlæring og følger de grundlæggende principper i klikkertræning. Det betyder dog ikke at man behøver ikke at træne med en klikker, men at vi følger tankegangen bag træningsmetoden. Desuden går vi meget op i belønning og leg. Det skal nemlig være sjovt at træne og det skal være på hundens præmisser. Vi tilrettelægger træningen efter, hvad den enkelte hundefører skal bruge det til. Nogen vil videre til konkurrence og andre vil noget andet. Vi finder ud af, hvor I står. 

Andre emner: Socialisering af hvalpen, miljøtræning, håndtering, snuseopgaver, sjov og leg.

Vi hjælper med at forklare hvordan man får socialiseret sin hvalp bedst, og hvad man skal være opmærksom på de første leveår. Socialisering er utroligt vigtigt, da det vil præge hvalpen resten af livet og hvis man får lagt grundstenen rigtigt fra start har man et godt udgangspunkt til et dejligt hundeliv. Miljøtræning og håndtering er også meget vigtigt, da det gør at man får en sikrere og mere modig hund, som er klar til den underlig verden den er blevet smidt ind i.

Vi har altid fokus på, at det skal være sjovt at træne og at alle kan følge med, så ingen bliver ladt i stikken.

Vi slutter af med at hvalpene får lov til at lege frit, for dem som har lyst til det og under skarpt opsyn fra trænerne. Vi går ind for at hvalpene får lov til at tumle, men det skal ske på en ordentlig og god måde for ALLE hvalpe. Store og små.

Har Du/I fået hvalp så kontakt os. Vi er klar til at tage en snak.

Læs også om hvalpeholdet HER


C-hold – Lørdage kl. 11.00-12.30

Træner: Aase

Målet med træningen er glæden ved at have en samarbejdsvillig, aktiv og velstimuleret hund.

Indhold i træningen:
Konkurrencetræning i DCH lydigheds-programmet.
Træning i små sekvenser / delmomenter og nørderi for korrekthed i udførelsen.

Der arbejdes med:

Belønningsbaseret træning, som består af godbidder, berøring og leg.
Den gode relation mellem fører og hund.
Vi skal ha fundet tænd/sluk knappen på hundene, så der vil også forekomme vild leg.

Forudsætninger for at deltage:

Lyst til hundearbejdet – træning også hjemme – lyst til komme ud og konkurrere.
Vi skal have hunde som vil lege og som kan begejstres!

Optimal holdstørrelse 8 hunde.

Træningen sker på pladsen ved klubhuset i Ørsted, men du og din hund skal selvfølgelig også kunne arbejde sammen andre steder end på træningspladsen, så derfor vil træningen også kunne foregå eksempelvis i skoven, parken eller i byen.

.


C-/Klikkerhold – Onsdage kl. 18.30-20.00

Træner: Aase

Vi tager udgangspunkt i klikker universet, hvor der arbejdes med  grundfærdighederne

  • Kontakt / fokus
  • Target
  • Sid
  • Bagpartskontrol, pladsposition / udgangsstilling
  • Indkald – at komme hurtigt og glad, når der kaldes
  • Gå og se op
  • Dæk
  • Stå
  • Bliv
  • Belønninger / kvalitetssikring (Doggie-zen)
  • Holde fast
  • Slip
  • Kravle / krybe
  • Give hals
  • Spring
  • Duftdiskriminering (Nose Work)
  • Spor
  • Rundering (figurantarbejde)

Alt dette opnås med teori og praktisk træning, hvor du lærer om belønning og motivation af din hund. Her er fokus på at fører og hund arbejder med glæde og sikkerhed i øvelserne. Vi praktiserer positiv og frivillig adfærd, straf for uhensigtsmæssig adfærd er ikke en mulighed.

Når hunden har lært grundfærdighederne, sætter vi naturligvis også signal (kommando) på. Det endelige mål er, at du og din hund bliver konkurrenceklare.

Alle hundeførere med lyst til at træne en glad og opmærksom hund er velkomne på holdet. Du skal være indstillet på også at træne hjemme.

Optimal holdstørrelse 8 hunde.

Træningen sker på pladsen ved klubhuset i Ørsted, men du og din hund skal selvfølgelig også kunne arbejde sammen andre steder end på træningspladsen, så derfor vil træningen også kunne foregå eksempelvis i skoven, parken eller i byen.


Agility

Begynder – Lørdage kl. 7.30-09.15

Øvede – Lørdage kl. 09.15-11.00

Træner: Kirsten

Agility er forhindringsbaneløb med hund. Her er der fart over feltet, når hundene kryber gennem tunneller, balancerer på planker, springer over forhindringer af forskellig højde og længde, løber igennem en slalom, balancerer på en vippe mv. Det er ikke uden grund, at Agility kaldes en slags ridebanespringning for hunde.

Da hundeføreren i Agility uden snor skal føre sin hund gennem en bane med mange forhindringer så hurtigt som muligt, kræver det at hunden har god kontrol over sin krop, og at hundeføreren har kontrol over sin hund og med sine kommandoer og ikke mindst sit kropssprog, fortæller hunden, hvad den skal gøre. En god portion lydighed hører derfor også med, hvis hund og fører vil nå noget i denne sportsgren.

Det en god aktivering af hunden og hunden får en masse selvtillid og bliver mere lydig – og så er det rigtig sjovt for både hund og fører.

Hovedfokus:

Hygge og det gode samarbejde mellem hund og ejer, mens vi indøver de forskellige forhindringer. Men vi træner også med henblik på at tage ud til stævner og konkurrencer.

Hvem kan deltage?  

Alle der kan kalde sin hund til sig.
Hunde, der er overvægtige, kan desværre ikke deltage