DCH-Program
For alle klasserne gælder, at der er masser af spændende ting at arbejde med for hund og fører. Nogle øvelser kræver kun få ganges indlæring, før hunden kan dem, andre kræver intens tankevirksomhed hos hunden, og der kan gå lang tid, før øvelserne er i orden. Men så meget gladere er både du selv og hunden, når det lykkes.
De fire klasser kaldes: C, B, A og Eliteklassen. Desuden arbejder vi uofficielt med klasserne K (hvalpehold), D (begynderhold) og Lille-A
På landsforeningens hjemmeside kan du finde skitser og udførlige beskrivelser. Pga. copyrightregler må vi ikke bringe dem her på siden, men der er under de enkelte artikler indlagt links til landsforeningens hjemmeside.
C-klassen
Denne klasse er beregnet for nye hunde og hundeførere, som har gennemgået et begynderkursus og for hunde og hundeførere, som ikke tidligere ved to konkurrencer inden for samme kalenderår har opnået 110 points eller derover i C-klassen. Hvis hund og fører opnår 2 x 110 points eller derover inden for samme kalenderår, rykker de op i B-klassen.
B-klassen
Dette er begynderklassen for trænede hundeførere og klassen for hunde og førere der i C-klassen har opnået 2 x 110 point eller derover inden for samme kalenderår. I denne klasse kan man max opnå 200 points.
En hund som ved to konkurrencer inden for samme kalenderår opnår 160 point eller derover, rykker op i A-klassen.
A-klassen
Denne klasse er for hunde og hundeførere der ved to konkurrencer inden for samme kalenderår i B-klassen har opnået 160 point eller derover. Her gælder, at hvis hunden i to konkurrencer inden for samme kalenderår får 260 points eller derover, rykker den op i Eliteklassen.
E-klassen
Denne klasse er DcH programmets højeste konkurrenceklasse.